VEJEN TIL KLAR BEVIDSTHED OG CLAIRVOYANTE EVNER

KURSUS 29. MAJ 2020 I SKANDERBORG

 

OBS: 3-5 ledige pladser tilbage

Mange mennesker er født med åben eller delvist åben bevidsthed, men uden at “knappen” er aktiveret. Vi lever stadig mest efter egoets retningslinjer og alskens mekaniske spilleregler. Det kommer til at give en følelse af ikke at være helt hjemme, ikke være fundet plads, eller ikke være helt synkroniseret med sit eget indre endnu. Men på et eller andet tidspunkt, vil noget skubbe til os, stimulere os, eller friste os til at vågne. Vi mærker alle små glimt af klar bevidsthed. En følelse af at tiden står stille, en guddommelig fred inde i kroppen, men vi rives som regelt ud af den igen og forstyrres af personlighedens stress, angst eller kamp. Det sidste her slipper vi ikke for, og det ønsker vi heller ikke. Skyggen holder speederen i vores proces fremad, opad og mest af alt indad. Men det kan være en fordel at kunne skifte gear, og en fordel at kunne kommunikere med klarbevidsthed, med universet og med vores åndelig vejledere.

En af de største gaver jeg selv har mærket sammen med vækkelsen af mit klarsyn og mine spirituelle evner, er følelsen af at kunne mærke mig selv, at hjertet er blevet åbnet og følsomt på den rigtige måde. Ikke overfølsom, som man som sensitiv bliver, når man ikke rigtig tåler denne verden og alt dens støj, men følsom overfor at kunne mærke og se og høre mere klart. Alt sammen har bragt følsomheden ind i en anden tilstand, hvor det kun er blevet nemmere at være til. Forenelsen af sjæl og ego, hvor klarsynet bliver bindeleddet, og et uundværligt redskab i både arbejdet med mig selv og evt. andre mennesker.

Fredag den 29. Maj 2020, åbner jeg for kurset: “Vejen til klar bevidsthed og clairvoyante evner, hvor vi gennem indsigter og praktiske øvelse lige så stille prikker egoet på skulderen, og blidt og kærligt viser det vej ind i sjælens domæne. Gennem energiarbejde fasciliterer vi en åbning, den åbning, som er klar til dig. Vi ansporer processen imod kontakt til dine spirituelle guider, og du vil møde øvelser, råd og vejledning netop i relation til præcist denne proces.

Når det virker, så virker det hele vejen rundt, det mærkes alle steder i livet. Indeni som udenpå.

 

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Sted: Godthåbsvej 15, Skanderborg

Tid: Fredag den 29. MAJ 2019 fra 10-17

Pris: 1500 kr incl moms

Medbring selv frokost

Tilmelding: Via mail til info@camillanymand.dk, vedhæft et frisk billede af dig selv. 

Der vil være et begrænset antal pladser.