Sensitivt menneske eller inkarneret engel?

HVAD ER FORSKELLEN PÅ SENSITIVE MENNESKER OG INKARNEREDE ENGLESJÆLE?

 

Det er svært, for der er så mange fællestræk. Her er nogle af de forskelle, som jeg har fået vist:

 

Særligt sensitive mennesker har en oplevelse af ikke at passe helt ind (underforstået i det mandsdominerende tænkende kasseformede samfund). Der er ikke nok hjerteenergi til dem. De har en udvidet hjertekraft, som har brug for at blive set eller forstået, ellers fungerer de ikke. Den sensitive barn vil skeje du enten ved at lave for meget støj og agere voldsomt, eller trække sig ind i sig selv. Jeg ser tit det første. Nøglen for det sensitive menneske er at finde sin egen vej og krydre sit liv med RO og kærlighed og nærvær. Finde forbundethed med familien og de helt nære relationer. Og acceptere den kvindelige kraft, som han/hun besidder som en styrke. Herfra bliver det nemmere også at være en del af det mandsdominerede samfund og kunne fungere rigtig godt både fysisk og psykisk. Når man kigger med det clairvoyant blik ind i en sensitiv menneskesjæl møder man varme og kærlighed og åbenhed. Vægten af hendes energi er tungere end hos englesjælen. Man mærker kontakten til jorden. Det sensitive menneske har en udtalt hjerteenergi og samvær med vedkommende åbner hjerter.

 

Den inkarnerede engel har et lidt andet setup. Hun vil ofte føle sig fremmegjort, fejlplaceret, adopteret, og have meget svært ved at forstå barske ting, som sker på jordkloden. Hun vil have svært ved at sætte sig ind i menneskelig følelser af lav vibration. Hun har ALTID en højere mission, og vil aldrig kunne føle ro, fred, føle sig hjemme før hun er i kontakt med den mission. Uden den højere mission vil hun opleve tomhed på et meget fundamentalt plan. Og på samme måde vil der indtræffe en meget dyb fornemmelse af forbundethed og fred, når hun har etableret den kontakt. (det sensitive menneske kan godt finde frem bare i sig selv, når der bliver taget hensyn til hendes særlige behov og åbne energi). Englesjælen kommer meget nemt til at overbelaste sig selv til fordel for at hjælpe andre, idet drivkraften er SÅ STÆRK. Hun vil have en ganske særlig ansvarsfølelse overfor verden, samfundet, jordens tilstand og andre væsner. Ofte lige så meget for dyrene som for menneskene. Når man kigger clairvoyant på en inkarneret engel, stopper synet ikke ved øjnene, det forsætter bagud og bagud og bagud, og stopper ikke. Vægten af hendes energi er meget let, og svævende. Hun er svær at holde fast. Den inkarnerede engel er en healer. Samvær med vedkommende udløser følelser og fornemmelser af at blive løftet og healet fra jordens tunge energi.