SPIRITUEL, MENTAL OG FYSISK HELBREDELSE PÅ TRODS AF DIAGNOSER OG PROGNOSER

Kursusdag i Skanderborg Lørdag den 26. Oktober

OBS: 6 ledige pladser

 

Enten er vi drevet af frygt eller også er vi drevet af kærlighed. Og der er ikke noget som en trussel på helbred, eller førlighed, som i den grad sætter gang i vores alarmberedskab. Når alarmberedskabet er igang, fokuserer vi på problemet, på fejlen. Og naturligvis, fordi vi ønsker os tilbage til før fejlen skete.

Hvis vi er så heldige, at moder natur klarer udfordringen, så vil vi i løbet af 2-3 måneder være tilbage hvor vi kom fra, og er vi mindre heldige står vi med et længerevarende problem eller muligvis en invitation til at skabe nye vaner og nye måder at leve på – med andre måder en invitation til en ny identitet.

Og det klarer vi mere eller mindre godt, afhængigt af hvor vi har hægtet vores identitetssnore på henne, hvor meget vi er drevet af frygten, af forsvarsresponset, eller hvor meget vi formår at være drevet at kærlighed og større forståelse.

På denne kursusdag vil vi arbejde med helbredelse på trods af diagnoser og prognoser.

Du vil få indsigt i store dele af kroppens hemmelige sprog, som dybest set guider dig på sporet af dit højere selv og din højere mening, og jeg vil dele med dig konkrete eksempler fra mig selv og klienter, der har formået at flytte sig så langt, at deres fysiske udfordringer ikke længere er den styrende faktor i deres liv.

Det er et personlig kursus, hvor du får indsigter, bevidsthedsåbninger, og konkrete redskaber til at arbejde med disse spirituelle og mentale principper i dagligdagen.

 

Det eneste forudsætning for at være med er åbenhed og ønsket om personlig transformation – til stor glæde for dit fysiske og mentale helbred 😉

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

STED: Godthåbsvej 15, Skanderborg

Tidspunkt: Lørdag den 26. Oktober kl 10-17

Forplejning: kaffe/the + let snack (medbring selv frokost)

Pris: 1250 kr incl moms

Tilmelding: info@camillanymand.dk

(begrænset antal pladser)